Mixi Derm
17,5n* 15,0ak 50.250 kr.
Født 2004, lysebrun hoppe v. Coktail Jet (f) - Diva Derm / Little Devil (us)

25/1-09 Årets første sejr blev det til for Mixi, da hun var ude i et hoppeløb fra spids, med tillæg for heste som havde tjent op til 150.000kr. Mixi blev kørt i ryg hele vejen af sin træner. Hun fik plads midt i opløbet og afgjorde hurtig til sin fordel. Det var rart at se hun gjorde fremskridt fra tidligere starter. Nu håber jeg at hendes moral bliver lidt bedre, så hun vil kæmpe lidt mere til slut i løbene. Jeg har lagt løbet op på serveren, men lyden er desværre lidt foran, men det går nok. Klik her.
10/4-08 Sæsondebut på Falster var på menuen denne dag efter en lang vintertræning. Mixi så fin ud og var godt med fra start. Hun kunne overtage spidsen ved udgangen af første sving i hårdt tempo. I sidste sving så hun stadig fin ud og lignede en vinder, men kræfterne slap op de sidste 100m og måtte tage til takke med en 3. placering i tiden 17,4a/1640m. En udmærket sæsondebut, stilen var god og hun vil givet være bedre næste gang.

26/09-07 Denne gang var Mixi fragtet helt til Århus, for at løbe et almindeligt klasseløb i DTCs 3-årsserie. Hun fik ryg på den førende, men hun kunne intet og var meget skuffende. Hun blev 4. i tiden 19,1 for 1800m auto.
Jeg må indrømme at jeg har overvurderet hesten. Den har nu startet otte gange og kun gået et godt løb og der er ingen fremgang at spore. Meget ærgerligt, jeg troede virkelig at dette var en rigtig stjerne.
16/09-07 Mixi blev tempotorsk denne gang. Hun gik ned i inderbanen fra start. Det blev på første langside til 4. indvendigt. Meget skidt i et løb hvor der intet tempo var på. Hun sluttede fint af, men da var der mindre end 100 meter til mål. Surt at hun ikke kvalificerede sig til kriteriet. Det havde været flot med to ud af to opdræt i hoppekriteriet. Men det er klart at hun næppe ville ha haft de store chancer i finalen.

17/8-07 Mixi vandt sin anden sejr, i sin kun femte start. Hun havde igen fået et dårligt startspor, men hun var hurtig ud bag bilen og kunne i første sving, gå ned i ryggen på den førende. Tempoet var ikke alverden, men da det blev sat lidt op, sprang hesten udvendig for Mixi, som således kunne angribe gennem sidste sving. Hun afgjorde let til sin fordel.
29/7-07 Et løb for 3-årige heste stod på menuen denne søndag. Igen havde Mixi fået nr. 7 bag bilen. Hun var lidt hurtigere end hun tidligere har været fra start og fik en god position i anden udvendig. Hesten i dødens blev dog træt og Mixi måtte helt ned blandt de sidste, før hun kunne angribe. Der var kun 150m tilbage af løbet, men godt det samme for Mixi havde ikke flere kræfter at give af.
Mixi levede ikke op til mine høje forventninger denne gang, men hun har tid til at forbedre sig, før hun slagtes. Jeg regner først for alvor men hende til næste år, hendes mor var heller ikke bedre på dette tidspunkt.

6/7-07 Mixi gik et rigtigt flot løb, da hun aflagde sin maiden. Hun blev fra sit 7. spor taget roligt fra start, men da hestene foran hende alle gik til inderbanen, havnede Mixi i dødens. Mixi gik i jævnt tempo og ind på opløbet trak hun flot fra til sikker sejr. Bestemt en fin præstation som lover godt for fremtiden.

17/5-07 Mixi var ude i sin anden start, efter en bedrøvelig debut. Denne gang gik det desværre ikke bedre, hun galopperede kort efter start og bliv diskvalificeret inden første sving.

4/6-06 Så har Mixi været i præmieløb. Hun havde som ventet ingen problemer med at klare tidskravet og går sikkert snart ud i prøveløb. Hun løb en 29 tid og så rigtig godt ud. Fremtiden tegner stadig lys.
Det var Christian Clausen som kørte hesten og han var godt tilfreds med den. Hun var ude i et almindeligt prøveløb med ældre heste. Så han største problem var at forhindre Mixi i at blive for ivrig når de andre drog af sted. Hun måtte jo ikke løbe hurtigere end 28,1.

7/5-06 Jeg kørte Mixi, som nu igen var vældig fin. Hun pullede ikke, løb pænt og virkede stærk. Hun har fået ny oppasser, hvilket øjensynligt har haft en gavnlig effekt. Hun træner nu 29 fuld vej i langvogn. Hvilket er utroligt!

18/2-06 Mixi er blevet en hård krabat, som puller meget i træning.

3/12-05 Mixi er en rigtig godt bygget hest, med efter min mening den helt rigtige smalle og langlemmede fysik. Jeg kørte hende hurtigt sammen med Maggie. Først 1:55 i opvarmning, herefter 1:45. Hun gjorde dette let, meget let. Der er ingen fornuftig grund til at presse en hest i denne alder det mindste, men selv uden at gøre dette var det tydeligt hvor enkelt hun afviklede sin træning, hun nærmest spadserede over ovalen.
Mixi minder meget om sin mor, som også havde en meget effektiv gang. I modsætning til Diva løber Mixi dog helt lige i vognen og er meget svær at finde nogen fejl på. Steen mente at hun allerede efter en måned kunne løbe 1000m i 1:35 og kunne ikke skjule sin begejstring for hesten. Givet et stort talent, som bliver meget spænende at følge.
For at få succes på travbanen er de to vigtigste egenskaber løbshoved og held. Tiden vil viser om hun også besidder disse.

Starten af oktober: Mixi er gået i træning hos Steen Juul efter endt sommerferie.



34 timer

Mixi med Maggie i baggrunden

Hun vokser hurtigt

34 timer