|
|
|
| Født
2004, brun hoppe v. Coktail Jet (f) - O M P / Vokal N |
|
01/11-09 Maggie Derm er blevet solgt til Sverige. Hun
viste enormt talent
som 1-2 års, men det blev aldrig til det helt store. Jeg håber hendes nye ejere vil få glæde af hende.
For os vandt hun 3 gange, løb 14,0ak og tjente 95.740kr.
| 4/7-08
Maggie vandt igen. Hvilket selvfølgelig var positivt efter den meget ringe indsats i Århus sidst. En rolig start blev til 3. indvendigt som efter en langsom første omgang blev vekslet til 3. udvendig med ca. 700m til mål. Maggie måtte af sted med det samme som første hest i 3. spor. Hun holdt farten godt, men er jo ikke noget spurtkanon, som kvæler sig selv i bestræbelserne på at yde sit ypperste. Hun vandt i højere grad på sit talent og gode kondi, end på viljen til at vinde. Kusken kørte flot og fortjener ros for en fin kørsel på hestens betingelser. |
12/5-08 Det var tid til sæsondebut på banen i Halmstad. Løbet var et pointløb med højst 95.000sek over sprint.
Maggie blev placeret i 3. udvendigt, hun blev siddende da angrebene kom ned ad sidste langside, men fik perfekt hul i opløbet og vandt i en hård opløbsduel.
Det var meget glædeligt at hun endelig vandt et løb. Det var faktisk hendes første sejr nogensinde og fik ved lejligheden forbedret sin rekord, med en tiendedel til 14,8ak på den hurtige Halmstadbane. |
 |
16/09-07
En OK indsats d. 25/8
hvor løbet blev helt forkert og Maggie blev fanget i inderbanen.
Det blev et løb hvor der kun blev kørt de sidste 200m. Maggie
var så på banen igen i prøven til hoppekriterium, hvor
de 3 bedste kvalificerede sig til kriteriet. Maggie var som altid hurtigt
fra start og slipper til Moa ind i første sving. Moa slipper på
første langside til storfavoritten Mathilde Trøjborg. Det
betød at heller ikke denne gang kom der tempo på løbet.
Favoritten trækker væk midt på opløbet, efter
Moa går et spor ud, her går Maggie inden om Moa og på
de sidste 100m tager Maggie en længde på en så god en
hest som Moa. Maggie blev således anden, uden chance for at vinde,
som løbet blev kørt. Hun gjorde en fin præstation
og virker klar til finalen. Her møder hun 4 heste som har vist
bedre evner end Maggie. Det drejer sig om Mathilde Trøjborg, Medoc,
Moonwalk Shadow og Malou Bork i nævnte rækkefølge.
Maggie har et godt våben i sin starthurtighed og kan efter et godt
løb blive 4. eller 5. i finalen. Vi krydser fingre
12/8-07
Øv øv øv øv. Finalen i hoppe grand prix'et,
blev ingen succes. Maggie tog spids som altid, men efter 900m løb
Maggie over i galop og så var den dag ødelagt. Næste
gang, revanche.
27/7-07
For anden gang var Maggie i Århus. Denne gang for at starte i en
prøve til Jydsk 3-årings hoppe Grand prix. Maggie var kommet
i den hårdeste prøve, men gik fint som tredje i tiden 16,6a.
Maggie var klart hurtigst fra start og tog spids i 2 skridt. På
første langside slap hun føringen klogelig til årgangens
mest vindende Malou Bork. Den senere vinder, Medoc, kom frem i dødens.
Således stillingen ind på opløbet, hvor de to nævnte
var for stærke og trak væk og Maggie kæmpede sig til
tredjepladsen. Maggie gik ok. Det var igen en flot tid, men også
denne gang virkede hun lidt uvillig til sidst.
Finalen bliver spændende at følge. Starten bliver meget afgørende,
af de 4 eller 5 indvendigt for Maggie tror jeg kun Mathilde Trøjborg
har en mulighed for at svare Maggie, men jeg tvivler på at Knud
Mønster vil køre særligt meget, da han ved at Steen
sikkert slipper spidsen og han ikke vil risikere galop ved at oversatse.
Jeg tror altså på ryg på den førende, så
må vi se hvor langt det rækker. Finale søndag d. 12.
august kl. 13 i Århus.
2/7-07
Maggie var efter sygdom igen på banen. Denne gang på Falster
hvor hun var til start i DTC 3-årsserie. Fra spor 2 på sprint
tog hun let spids og dirigerede tempoet hele vejen, men i opløbet
var der ikke mere benzin på tanken og Maggie blev nr. 2 i tiden
18,0. Det var skuffende at hun ikke kunne forsvare sig til sejr.
|
19/5-07
På
Jägersro travbane var Maggie til start denne V75 dag. Hun
startede i et rammeløb, åbent for 3-5 årige.
Maggie var meget hårdt meldt, mod flere rigtig gode heste,
som både var ældre og mere erfarne. Ydermere trak
hun spor 11 i dette sprinterløb. Hun gik dog sin karrieres
bedste løb, selv om hun kun blev nr. 5. Med tiden 14,9a
er hun sin årgangs foreløbig hurtigste hest. Update:
Maggie var kun sin årgangs hurtigste én dag. Mac
wee løb 13,7a på 1200m banen i Billund dagen efter.
Den hurtigste hoppe er Maggie dog stadig.
|
|
17/9-06
Maggie
gjorde debut på Charlottenlund travbane denne dag. Forventningerne
var tårnhøje. Faktum var, at hoppen blev anden i
18,1a, og det var en skuffelse, hvor utroligt det end lyder. Maggie
var meget sej at få gang i og havde 25 i puls bagefter,
hvilket nok betyder at der stadig var lidt sygdom i kroppen. Vi
har dog ikke tabt modet, men ser frem til revanche, med stor optimisme.
|
|
4/8-06
Så var Maggie i prøveløb. Hun blev godkendt
i tiden 22,7.
Maggie havde
ingen problemer med at klare kval. kravet på 25,0. Hun fik
en rolig start hvor vi kørte på sikkerhed. Hun kan
ikke åbne så hurtigt i snorestart endnu, men det kommer
helt sikkert. Efter lidt grus i hovedet, en generende galopperende
hest og nogle fæle skygger, afviklede vi de første
800m i ca. 27. Herefter satte vi farten gevaldigt op og løb
i 18 tempo de sidste 1200m. Hun virker meget stærk, reel
- ja, nærmest komplet og imponerende mig meget denne dag.
Det skal nok blive sjovt.
|
|
25/5-06
Helt efter planen blev Maggie præmieløbgodkendt!
31,0a 1600m løb
hun let og elegant uden nogen problemer Dette var en af de sjældne
gange Maggie fik lov at løbe hurtigere i opvarmning, end
i løbet. Hun varmede op på 26, med 16 de sidste 500m
og træneren var meget tilfreds med hende. Det var første
besøg på Lunden. Hun gjorde som hun skulle og opførte
sig pænt. |

| Maggie
går frisk over mål med ørene fremme og
spændte liner. |
Foto:
Jens |
|
 |
| 7/5-06
Maggie er en rigtig fin traver. Jeg kørte hende 8 omgange
i Mannerup og hun virker stærk. Hun træner ligesom Mixi
29 i langvogn og bliver meget spændende at følge. Hvis
ikke vi havde Mixi at sammenligne med, ville vi være ellevilde
med Maggies fremskridt og ha' kæmpe tro på fremtiden.
Det har vi skam også, men jeg holder nu Mixi som den bedste
i øjeblikket. |
| 18/2-06
Jeg var en tur
ude og lufte Maggie i Mannerup. Vejret var dårligt og banen
meget våd. Grunden til vi ikke var på Skovbo var simpelthen
at banen der var ubrugelig. Jeg kørte 6 omgange i stille
tempo på den bløde bane. Maggie har gjort store fremskridt
siden jeg sidst kørte hende. Hun travede perfekt og faldt
ikke ud af stilen. Hun var tydeligvis blevet meget stærkere.
Der ser stadig godt ud! |
|
| 12/11-05
På Skovbo kørte jeg 8000m langsomt. Hesten var næm
at håndtere og travede fint. Hun mangler tydeligvis at udvikle
sin krop, men efterhånden som det vil ske bliver hun helt
sikkert en nyttig traver. Hun har gode forudsætninger. |
|
Starten af
oktober: Maggie er gået i træning hos Steen Juul efter
endt sommerferie.
|
1. dag
|
Maggie hurtigere
end OMP!
|
20 dage
|
2 år
gammel til præmieløb
|
|