Echino Derm
15,5k* 17,4an* 115.181 kr.
Født 1997, brun vallak v. Meadowbranch Crown (us) - Olivia S / Uffe Mac

Echino er aflivet. Ikke helt overraskende viste det sig, at Echinos venstre forkode som har haft et brud to gange det samme sted, ikke kunne holde til belastningen. Han var haltfri, men han kunne ikke sætte af når han skulle accelerere. Grundet Echinos meget nervøse og irrationelle temperament, kan han ikke bruges som ridehest og vi så derfor ingen anden udvej.
Echino Derm var Olivia S første startende afkom. Olivia var i fol ved Meadowbranch Crown (us) da vi købte hende. Det er således ikke nogen særligt imponerende stamme han havde, men løbe kunne han. Der var lige fra starten problemer med Echino, han havde arvet Olivias temperament og var ikke til at stole på. Han var som Olivia ikke voldsom eller farlig, men nervøs og kunne tage flugten hvert øjeblik, eller ting som han simpelthen nægtede. Fx. fik vi ham aldrig ind i en trailer, hvor imod han gerne gik op i en lastbil. Det var Steen Juul som kørte Echino til, men de første år var der flere perioder hvor han ikke blev trænet regelmæssigt. Som 3-årig kom han i træning hos Henrik Thomsen, hvor han gjorde 2 starter uden succes, hvorefter han brækkede kodesenebenet i venstre forben første gang. Et år gik der før han kom til start igen - det blev til en 3. plads. I starten efter aflagde både han og jeg vores maidentitel og vandt begynderløb på Falster efter føring hele vejen. 2002 blev Echinos store år hvor han viste at han indeholdte kapacitet og vandt 7 gange. En kold november dag på Jägersro leverede han karrierens bedste løb, da han for Erik Adielsson fra spor 12 på sprint i snorene vandt på 15,5 efter bedre end 12 de sidste 500m. Echino vandt 9 løb i 37 starter, hvilket jeg betegner som en succes og havde han været forskånet for uheld....

4/4-4 Echino er gået i træning hos Christian Clausen.

1/5-3 Så gik det helt galt! Echinos gamle skade i venstre forkode er brudt op igen, hvilket er meget surt. Det er ikke til at sige hvornår han igen er på banen, faktisk er det ikke sikkert at han kommer på banen igen. Der venter i hvert fald en lang pause, så han for en god sommer i Ny Jystrup.

1/4-3 Echino har vredet om på højre forkode, hvilket sikkert er sket i folden. Han er hævet, men snart klar igen.

Jägersro har henvist Echino til dyrlæge efter dens seneste optræden, da de ikke mente den var i konkurrencemæssig stand. Dagen før brevet kom (onsdag) var Echino hos dyrlæge Henrik Poulsen, hvor den blev behandlet i begge forknæ og en bagkode. Der går nu ca. 1 mdr. før Echino er tilbage på ovalen.

37. Start: Mathias Söderlind kørte Echino i et almindeligt jockeyløb på Jägersro. Fra spor 1 kom de godt af sted, men midt i første sving, hvor der ikke var nogen konkurrenter i nærheden, fejlede Echino helt umotiveret. Kusken havde ingen forklaring på galoppen, men sagde han hang på højre line, hvilket var årsagen til han trak hesten ud af løbet, med ca. 400m tilbage. Inden da havde han forceret hesten frem gennem 3. spor til dødens, hvor han svarede favoritten....

36. Start: Tobias Eriksson viste sig som en god kusk for Echino. Han tog det roligt i starten, hvor han ikke risikerede noget. Uheldigt fik han dødens da hesten foran gik ned på inderbanen. Da hesten i spids, lidt efter, tages op på første langside, efter en åbning på 14,8, satsede Tobias for spids og fik denne ganske enkelt. Tempoet dæmpes og 1000m går efter 16,9. På sidste langside øges farten lidt, men der kommer ingen angreb i 3. spor. Echino så meget fin ud gennem sidste sving, han trækker afgørende fra ind på opløbet og i paradekørsel vinder Echino en fin sejr i 17,4 til 40.000sek, hvilket er en meget flot præmie i et jockeyløb.

Fra Jägersros hjemmeside:

Lärlingarnas Marspokal, V5-3, såg en dansk vinnare men med svensk kusk. Tobias Eriksson från Stall Adielsson hade anförtrotts danske Echino Derm från Henrik Thomsens stall Tobias styrde lugnt och sansat fram utan rygg och fick överta ledningen 1450 meter före mål. 250 meter kvar ryckte han undan och Echino Derm vann lätt före Sandokan och Stellan Lundqvist som höll farten bra efter att ha attackerat i tredje spår 500 kvar.
– Henrik hade sagt att Echino Derm var normalsnabb från start och det stämde. Sedan tänkte jag det var lika bra att försöka ta spets och det var inga problem.


Svensk kusk med dansk häst. Tobias Eriksson
tillsammans med Echino Derm.
Jag behövde aldrig vara orolig, han vann med tussarna kvar, berättade Tobias Eriksson.

Tobias Eriksson bliver kusken som skal køre Echino til sejr næste tirsdag på Jägersro. Han arbejder hos Hans Adielsson, så Erik gir' ham nok et par tips. Echino skal fra startspor 4 være en god chance. Der bliver lidt kort tid mellem starterne, hvilket jo ikke var planen, men Echino står så godt i dette løb, at vi tar' chancen. Startliste

Echino anden i mål

35. Start: Ikke alt gik efter planen denne gang. Vores værste konkurrent fik spidsen gratis og vi havnede i 4. ud. Tredje favoritten sad i dødens, så der var ingen ide i at køre frem tidligt. Da angrebet skulle sættes ind på sidste langside galopperede hesten foran os og vi tabte lidt fart. Echino gik rigtig godt de sidste 300m. han nåde frem til anden pladsen og viste en fin præstation.

34. Start: Echino startede efter 1 måneds. pause på Jägersro. Fra startspor 7 bag bilen, blev Echino sat af i 3. spor gennem første sving og kom der efter ned i 5. udv. Han angreb med 900m igen, men fik en dårlig ryg at gå på, hvilket betød at Echino var sidste hest midt i sidste sving, der var alt for langt frem til de forreste, men Echino kæmpede meget fint til mål og blev femte. Han virkede lidt tung i følge kusken, men så ellers fin ud - han manglede måske en udblæsning. Konkurrencen var noget hårde end jeg havde troet, der var flere gode heste med, specielt vinderen Gambler C.N. gjorde en rigtig fin præstation. Alt i alt kan jeg kun være tilfreds med Echinos indsats, dog ikke med placeringen, men det kræver simpelthen lidt racing luck for at slås om sejren i aktuel konkurrence.

Echinos problemer med sit venstre forknæ, har vist sig at være en overbelastning. Dyrlægen mener at grunden, kan være de tåsko som Echino har haft på. Han er nu skoet om og vil i løb gå helt uden sko. Dette betyder at vi fremover vil starte Echino lidt mere varsomt. Jeg har fundet et løb den 11. februar på Jägersro for heste med højst 110.000sek. 2140m auto.

33. Start: Rigtig sjovt var det ikke, da Echino galopperede i spids mod en flok amatører, som Echino ellers ikke burde ha det mindste problem med at besejre. Echino var dagens største favorit i V5-spillet, så der var mange jeg måtte skuffe denne tøvejrs dag, hvor banen var meget blød og ikke særlig velegnet til travløb. Det skal dog ikke være nogen undskyldning, men hvad årsagen så har været til galopperne - det aner jeg ikke. Det viser sig nu at Echino er øm i det venstre forknæ, hvilket givet er grunden til hans galopperende adfærd.

32. Start: Skuffende sluttede Echino uden for præmierækken, han fik et hårdt løb med 3. spor første sving og dødens resten af vejen. Men Echino var væsentlig under pari i dag og kan ikke få godkendt for sin indsats. Hvad grunden var til den pauvre præstation er endnu ikke klart, vi må se om hesten er helt rask og der efter tage stilling til hvad der nu skal ske.

31. Start: Echino savnede helt det held han har haft i de forgående starter. Fra start blev han sat af i 3. spor og da der ingen steder var han kunne komme ned i banen, blev han hængende i 3. spor hele den første omgang! Her efter kom han ned i dødens. Kort efter kommer Tezzina i angreb, en outsider til 14 gange pengene, denne slipper Ken Friborg i spids til? Da Tezzina kort efter galoperer, regner Erik selv klart med at Ken Friborg også vil slippe spidsen til favoritten, men Ken Friborg svarer, på trods af hans hest tydeligt er træt. Ned af sidste langside overtager Echino spidsen da Ken Friborg ikke kan svare længere. Han fører til kort før mål, hvor han forståeligt nok er træt, efter et tungt løb i den hårde vind. Echino leverede en fin præstation og han må tage revanche igen i finalen om 14 dage.
Echino i inderbanen bliver femte.
30. Start: Echino var helt på toppen denne aften på Jägersro, han vandt en kneben, men meget flot sejr. Fra sit startspor 12 fik han en fin start til 3. par udvendigt. Tempoet var ikke så højt som vi havde ønsket os på forhånd. De første 1000m gik efter 17,2 med næstfavoritten i spids. Dette betød at der for alvor kom tempo på de sidste 640 meter og Echinos sejrs chancer så små ud på dette tidspunkt. Han kunne ikke holde ryggen, da favoritten angreb i topfart. Echino var dog ligeglad, han tromlede hen over Jägersro ovalen i sin velkendte stil og på ren styrke afgjorde han midt på opløbet. Den lille marginal som I ser på målfotoet, holdt han de sidste 100m. så der var spænding til stregen. De sidste 500m. løb Echino efter ca. 12,5 og vindertiden blev 15,5 1640m. voltestat, hvilket var meget imponerende. Erik Adielsson viste sig at være god nok til at køre Echino ;-) Han var vældig tilfreds med hesten, dog hang den på højre line, hvilket den har gjort før når den har været kørt i ryg. Dette var Stald Dermis' første internationale sejr, men ikke den sidste...
29. Start: Klart jeg vandt! Det blev faktisk ganske enkelt ;-) Efter en rolig start endte vi i 2. par udvendigt. i ryg på en af de bedre chancer i løbet, men allerede med 1300 meter igen gik vi frem i dødens for at få lidt tempo på. Jeg mente jo, jeg havde den stærkeste hest og jeg ville ikke risikerer at blive overspeedet ved et senere angreb. På sidste langside gik vi til spids og ind på opløbet havde vi en ganske stor føring. Men kort før mål troede Echino at arbejdsdagen var forbi og stoppede op. Der var dog ingen fare og som det ses kom de andre aldrig rigtig tæt på.
Echino var ikke meget for at smile til fotografen. Nogen som kan gætte hvem "agenten" i baggrunden er?

28. Start: Echino vandt dagens Amatørløb! Efter en langsom start, grundet en ryg som ikke timede starten godt og flere galoperende heste, kom Echino til at sidde i dødens, men da vi testede for føring, blev der sluppet velvilligt - Lidt respekt har Echino fået. Vi kørte i et friskt tempo da hesten i dødens ynder et jævnt tempo. Denne galoperede med ca. 500m igen og dette udnyttede vi til at skabe et forspring til konkurrenterne. Kun hesten i vores ryg udgjorde ind på opløbet en trussel, men da jeg bad om topfart løb Echino let fra denne og vandt en komfortabel sejr, til stor jubel for det talstærke publikum. - tak for det.

27. Start: Total fiasko på Jägersro. Echino fejlede i starten og var ude af løbet. Ellers et billigt løb som blev vundet på langsomme 18,2a. Hvis vi kan komme os over skuffelsen, forsøger vi igen søndag d. 27 på Lunden.

26. start: Echino viste ingen nåde da han meget flot nedspeedede sine konkurrenter i opløbet og vandt sin anden sejr i træk! Løbet formede sig ikke helt som forventet, da Echino ikke helt var på dupperne i starten, hvilket betød 3. par indvendigt fra sin startplads i anden række. Favoritten sad i spids og kørte meget langsom, hvilket betød at vi, efter min mening, måtte for tidligt af sted i 3. spor i angreb. En af vores konkurrenter gik dog meget sent ud foran Echino, hvilket betød at Echino måtte helt ud i 4. spor rundt sidste sving, da jeg ikke mente at det var en god nok ryg at få. Ind på opløbet fik Echino fuld angrebs ordre og han viste god vilje da han gik over mål i topfart. Det var dog kun lige nok - som det ses af målfotoet, blev det en sejr med kun en halv længde.

25. Start: Til alles store overraskelse vandt Echino torsdag d. 12. september dagens amatørløb. Det var til dato den største oddsbombe Stald Dermis endnu har leveret! Echino vandt til odds: 38,60 dvs. at for en satset hund kunne de heldige hæve 3860kr.

Løbet blev en enkel opgave for Echino da han fik alt serveret. Starten fik vi timet fint, mens de andre 3 heste i forreste volte, alle fik en dårlig start. Echino kom således slet ikke op i fart før han sad i spids! Og således kørte vi ikke hurtigere end 24,5 de første 500m. Løbets næstfavorit kom frem i dødens, men pressede ikke tempoet og Echino fik lov at løbe i en fart som passede ham godt. Således løb han i 20 fart helt ind til 150m fra mål i det 2500m lange løb. Her trak han fra konkurrenterne til en komfortabel sejr.

Echino blev for første gang kørt med norsk hovedlag hvilket fungerede godt.


•Efter 7 ugers sommerferie i det grønne græs på sletterne i Jystrup, er Echino igen gået i træning hos Henrik på Falster d. 18/7